Forbilledlig 3D-projektering af boligområde

Landskabsudformning med  Novapoint Landskab egner sig ikke kun udmærket til vejprojekter. Det er Solem Arkitekturs 3D-projektering af boligområdet Ranheimsfjæra et godt eksempel på

Solem Arkitektur ASer et af Midtnorges største arkitektfirmaer med sine 44 medarbejdere. Selskabet har en lang række af kompetencer inden for arkitektur, indretningsarkitektur, areal- og landskabsplanlægning, planlægning og ledelse. Opgaverne er varierede og omfatter boliger, forskellige kommercielle byggerier samt offentlige byggerier som skoler, børnehaver, kulturhuse, sygehuse m.m.

Naturperle

Ranheimsfjæra er en naturperle af de sjældne, står der i salgsbrochuren. Boligområdet, som nu er i byggefasen, ligger ved Ranheim udenfor Trondheim og består af 29 boliger i en række ned mod søen, samt 249 lejligheder i parallel bebyggelse med parkeringskælder. Et stort, grønt område med legeplads og idrætsanlæg skal give et familievenligt og hyggeligt miljø. Projektet udvikles af  Skanska og ejendomsselskabet Byggteknikk.

Fuldstændig proces

Solem Arkitektur vandt opgaven ved en lukket arkitektkonkurrence i 2007, og har arbejdet med projektet helt fra start og frem til produktion af arbejdstegninger. Også når det gælder landskabsdelen.

– Det har vist sig at være meget nyttigt, påpeger landskabsarkitekt Rune Følstad hos Solem Arkitektur. – Ved at komme med tidligt, i starten af forprojektet, da planlægningen var færdig, fik jeg sat rigtig mange af præmisserne i forhold til byggelinjer for bygningerne og terræn.

Afgørende 3D-model

– Dermed kunne vi bruge 3D-modellen aktivt til at vise hvilke konsekvenser det har når man flytter byggeriet en halv meter op eller ned. I starten udarbejdede vi en række revisioner af terrænmodellen før vi blev tilfredse, forklarer han.

– Det hele førte faktisk til, at vi sænkede byggeriet en hel meter i forhold til reguleret højde. Blandt andet for at undgå at lave kørestolsramper. Dette blev først tydeligt for alle i projektgruppen da vi fik 3D-modellen.

3D-erfaren landskabsarkitekt

Rune Følstad har arbejdet med Novapoint Landskap og tidligere versioner af programmet i mere end 10 år. Gennem årene har han også arbejdet tæt med Vianova Systems egne udviklere med råd og forslag til forbedringer.

– Projektering i 3D med landskabsmodulet i Novapoint har jeg arbejdet meget aktivt med de sidste fem år, fortæller han.

Tænker knæklinjer

– Metoden jeg arbejder efter kan kaldes knæklinjemetoden. Jeg etablerer en model bestående af 3D-linjer. Linjerne beskriver den form, som jeg ønsker at landskabet skal have. 3D-linjerne danner så grundlag for triangulering af terrænet. Jeg bruger forskellige funktioner i flere Novapoint-moduler til at projektere alle knækklinjer i landskabet.

Illustration: Solem Arkitekter AS
Illustration: Solem Arkitekter AS

– På denne måde tænker man ikke koter længere, som man traditionelt gør i landskabsudformning, men mere faldforhold og punkthøjder, samt linjerne mellem dem, pointerer Rune Følstad.

Ved at bruge linjetyper fra linjebiblioteket i landskabsmodulet får man for øvrigt meget forærende. Linjer som repræsenterer kantsten, mure, kanter osv., giver automatisk mængder. Med de unikke, letforståelige højdesætningsfunktionerne genererer man terrænet direkte i 3D.

Programmet beregner og generer slet og ret den nye terrænoverfladen ved hjælp af punkthøjderne, som får synlige faldpile. Redigering af punkthøjderne gør, at alt opdateres direkte.

Automatiske mængder

– Fra den færdige terrænmodel kan man så udtage kotekort, et kort som visualiserer terrænet i 2D-plan, fortsætter Følstad.

– En af fordelene med terrænmodellen er at du får automatisk information om volumen og mængder. Og du kanvisualisere afgravnings- og påfyldning, hvor du får farvelagt hvor meget påfyldning og afgravning der er, og på hvilke dele af området.

– Ved at bruge skråningslinjefunktionen kan man desuden medregne fundament til byggeriet, og udføre masseberegninger i en tidlig fase af projektet.

Enkel visualisering

Til slut anvendes Novapoint Virtual Map til at visualisere den komplette terrænmodel. 

3D-Knekklinjemodell-Novapoint-Virtual-Map_large– Hvis du henter bygningsmodellerne ind fra arkitekterne og lægger disse ind i terrænmodellen, sammen med mure og trapper du eventuelt har projekteret direkte ind i terrænet, får du en komplet 3D-model som enkelt kan visualiseres i Virtual Map, fortæller Følstad.

– Bygningsmodellerne kan være fra eksempelvis Autodesk Revit, som vores arkitekter har brugt til at modellere boligerne i Ranheimsfjæra. Det er i dag muligt at tage 3D-modeller ind fra stort set alle aktuelle programmer inden for arkitekturprojektering. Med bygningerne inde i modellen er det enkelt at udføre sol/skygge analyser med funktionerne i Virtual Map.

Nyttigt i byggefasen

Terrænmodellen er i øvrigt også meget nyttig i selve byggefasen, det viser Solem Arkitektur's erfaring fra Ranheimsfjæra-projektet. Blandt andet med hensyn til afsætningsdata.

– Det er meget tidsbesparende for de som laver afsætningsdata på byggepladsen at have en digital 3D-fil at hente data fra. Man får præcise projekteringshøjder ud i afsætningsdata uden at man behøver at redigere på disse efterfølgende, præciserer Følstad.

Systemet gør det endvidere også muligt at levere færdige terrænflader som xml-filer, noget der kan bruges som grundlag for maskinstyring af terrænreguleringen, men dette har ikke været aktuelt i Ranheimsfjæra. Maskinstyring passer foreløbigt bedst i vejprojekter, ikke til udgravning af mindre byggegrupper.

Virkelighedsnær salgsmodel

Derimod har 3D-modellen også dannet et virkelig godt grundlag for en ”salgsmodel”, der er brugt til at markedsføre Ranheimsfjæra som boligprojekt. Her har et eksternt firma viderebehandlet 3D-modellen i værktøjet 3D Studio for at få et mest muligt reelt og virkelighedsnært udtryk. Salgsbrochuren er ”bare lækkert” som man siger..

– Alt i alt giver 3D-modellen en meget bredere forståelse af alle projekterende fag, mener Følstad. – Ikke mindst hvordan projektet bør forholde sig til landskabet og naboterrænet på pladsen. Der bliver en større forståelse for at landskabet er en vigtig del af projektet, og ikke noget der kommer som "krydderi" efterfølgende, mener han.

Følstad oplever også en større respekt for landskabsarkitektens fag når man får lov til at være med tidligt i projektet og får mulighed for at påvirke og finde frem til gode løsninger i samarbejde med alle fagrådgiverne, som er med i et projekt af denne størrelse.

– Vi har som sagt haft stor nytte af 3D-modellen. Terrænmodellen er brugt aktivt fra første øjeblik. Den er taget frem og diskuteret i alle projekteringsmøder for at vise hvordan tingene skal hænge sammen, afslutter Rune Følstad.