Grænseløs BIM-udveksling

BIM i anlægsbranchen er stadig i opstartsfasen i Norge og Sverige, men det udnyttes allerede i flere større infrastrukturprojekter. Implementeringen af BIM har nogenlunde samme prioritet i landene – MEN har ganske forskellig tilgang. Det bekræfter det svenske Trafikverket efter en BIM-udveksling i Oslo for nylig.

En stor ”BIM-delegation” fra det svenske Trafikverket mødte det norske infrastrukturmiljø i en fælles workshop i efteråret. Fra Norge kom der repræsentanter fra myndighederne Statens vegvesen og Jernbaneverket, flere centrale entreprenører og rådgivere, BA-Nettverket og Vianova Systems.

Målsætningen med workshopen var at udveksle erfaringer og strategier for implementeringen af BIM i det respektive land. Det handler som bekendt om nye arbejdsmetoder, standarder, teknologi og uddannelse. De nærmeste år kommer BIM og digital 3D-modellering til at blive brugt i stadig højere grad i anlægsprojekter.

Arrangementet kom i stand som en opfølger til BIM-dagen på det norske Vianova Systems brugermøte i Oslo i foråret, hvor BIM-ansvarlige og -interessenter fra hele Skandinavien deltok.

– Vores målsætning var primært at høre mere om hvor langt man er kommet i Norge, hvad vi har af ligheder og hvad vi kan lære af hinanden, siger Ann-Therese Albertsson, projektleder og ansvarlig for BIM-implementeringen i Trafikverket.

– Det er fortsat interessant at lytte til og lære af hinanden. Norge er kommet langt på BIM-området, så fra vores side er det vigtigt at få bekræftelse på, at vi er på rette vej, siger hun.

Hvad vil du sige er status for implementering af BIM i Sverige?

– Vi arbejder på fem forskellige områder. Det ene er styringssystemet. Vi har mange regler, der må opdateres. Når de projekterende skal begynde at arbejde med BIM i stor skala skal det være klart og tydeligt hvad det indebærer og hvad man skal gøre, fortæller Albertsson.

– Det andet vi arbejder med er standardisering og koordinering. Det handler blandt andet om at standardisere begreber, sådan at alle vil bruge samme navn og struktur.

Til dette bruges BSAB, Svensk Byggtjänst som allerede har en struktur som hele den svenske branche forholder sig til.

– For det tredje arbejder vi med et branchesamarbejde, der skal støtte projekter der vil bruge BIM. Her arbejder vi med at påvirke branchen med tanke på kravene til BIM i fremtidige projekter. Disse krav må aktørerne møde for at komme med i overvejelserne.

Det fjerde punktet Albertsson trækker frem er den svenske brancheorganisation OpenBIM, som sammen med to andre standardiseringsforeninger, danner BIM Alliance Sweden fra 2014. Der kommer hun også til at være med i ledelsen.

– Dette bliver et vigtigt forum for os, hvor vi kommer til at arbejde aktivt for at indføre BIM i hele branchen, pointerer hun.

Det femte område man har fokus på i Sverige er at kommunikere BIM-budskaberne ud til alle regioner. Dette gøres slet og ret ved at rejse rundt og tale med folk i hele landet, oplyses det.

– Vi arbejder nu med alle de fem forskellige punkter og vil fortsætte næste år. Målsætningen er at alt væsentligt skal være på plads i 2015, siger Albertsson.

Når det er sagt, er der allerede mange store projekter som har taget BIM-elementer i brug bedyrer hun. I Stockholm eksempelvis Hallansås-projektet. I Skåne Gøteborg-Vestlenken og flere andre steder er på vej. Der findes en stor interesse, og mange er i gang med at tilegne sig teknikken.

Er der noget som er forskelligt fra den norske tilgang til BIM?

– I Norge har Statens vegvesen lavet en omfattende  BIM-håndbog, der stiller krav til brug af modeller i projektleveringer. Dette er et vigtig skridt i Norge, og noget som allerede er i praktisk brug i flere store projekter.

Håndbog 138 er blevet en vigtig drivkraft for implementeringen af BIM i den norske infrastrukturbranche og er faktisk også blevet forbilledlig for andre lande. Metodikken kan bruges direkte i nye BIM for infrastrukturværktøj.

- Vi arbejder også med noget tilsvarende, fortsætter Albertsson. – Men vi kommer til at lægge dette ind i vores styringssystem og måske hellere lave en BIM-håndbog, der beskriver hvor man kan finde ting.

– Som jeg opfatter det, arbejdes der i Norge i større grad gennem projekter og ildsjæle, for at inspirere til brugen af BIM. Sådan er det nok til en vis grad i Sverige også. Men vi har måske mere struktur på processen, og arbejder både nedefra og ovenfra baseret på strategiske beslutninger fra topledelsen i Trafikverket.

– Efter det jeg forstår har man heller ikke noget som ligner ”BIM Alliance Sweden” i Norge, men arbejder mere uformelt gennem interesseorganer som BA-Nettverket. Ildsjælen Inger Hokstad, som driver netværket, gør et fantastisk arbejde, roser hun.

– På trods af dette er man kommet langt med BIM for infrastruktur i Norge. Derfor var det fint at få bekræftet, at vi har tænkt i samme baner, og at det man er kommet frem til i Norge, det er vi også godt på vej med.

– Vi arbejder alle mod åbne standarder, sådan at vi ikke bliver låst til en bestemt leverandør. Men vi må også være pragmatiske for at komme derhen, bedyrer hun.

Bliver der mere samarbede over landegrænserne?

– Det bør der blive. Vi føler det er positivt at holde kontakten og stemme af undervejs. Der er ikke planlagt noget, men det kan meget vel tænkes, afslutter Ann-Therese Albertsson fra Trafikverket.

Programmet for workshopen havde i øvrigt et meget bredt omfang, med en række erfaringspræsentationer fra norsk side. Bl.a. om hvordan man kan få mere infrastruktur for pengene ved hjælp af BIM; kontraktformer og kalkulering af infrastrukturprojekter; hvordan man kan reducere tiden fra idé til byggeri; hvordan man deler information mellem rådgivere, entreprenører og myndigheder; hvad er bestillerens og forvalterens krav til modellerne; tværfaglig kommunikation ved hjælp af modeller, og hvorvidt BIM-modeller giver bedre basis for levering af tilbud…