Kantega, Triona og Vianova Systems vandt ny NVDB-kontrakt

Statens Vegvesen i Norge har tildelt konsulentselskaberne Kantega og Triona, sammen med Trimble-selskabet Vianova Systems, en kontrakt med forvaltning og videreudvikling af den Nationale vejdatabank. En offentlig forvaltningsdatabase for det norske vejnet.

I tillæg til vejnettet omfatter National vejdatabank (NVDB) også alle objekter og hændelser knyttet til vejene og er derfor et centralt værktøj i driften og vedligeholdet af de norske veje. Databasen bruges aktivt i forvaltningen af vejnettet og indeholder information om geometri og topologi, oversigt over udstyr og drænering langs vejene, ulykker og trafikmængder samt grundlagsdata til brug i støjberegninger og trafikmodeller m.m.

"Denne nye kontrakt er en videreførsel af vores lange og gode relationer med Statens Vegvesen og NVDB", siger daglig leder Idar Kirkhorn i Vianova Systems AS - Now a Trimble Company. "Vi har været centrale i udviklingen af NVDB helt fra starten af og sætter stor pris på også at få lov til at bidrage til den videre udvikling. Noget af det allersidste vi har bidraget med er at udvikle en ny og brugervenlig vejnetseditor baseret på vores BIM-værktøj NovapointDCM.